Messen – den store post på budgettet

Kravene til omkostningsoptimering gælder også på messestanden, som ofte udgør en meget stor del af det samlede markedsføringsbudget. Arealet på standen er givet på forhånd og det kan du ikke kan spare på.

Men alt andet i løsningen kan du ændre på ...

 

Undgå at købe messestanden ”i sækken”
– det koster kassen

Mange køber rent faktisk ’katten i sækken’, når det handler om indkøb af messeudstyr. Overalt tilbydes ’gratis’ designoplæg på din messestand og der laves mange flotte og spændende ideer til din standopbygning – MEN, MEN, MEN ... – ingen af dem starter det rigtige sted.

De starter med at tegne en flot standindretning med forhøjet gulv eller materialer i krom og stål, eller hvad der nu kan diskes op med, og glemmer det vigtigste – nemlig kommunikationen. Den kommer først bagefter (ofte som ekstra regninger), når du har sagt ja til dyrt grej.

DERFOR KOSTER DET KASSEN.

 

Få mere udbytte af messen

I stedet for skal du starte et helt andet sted:

En enkel analyse klarlægger først, hvem dine kunder er, hvor de er og hvordan du får dem i tale.  Dernæst udvikles kommunikationen, der skal få din målgruppe til at reagere og træde ind på standen.

Først når kommunikationen er færdigudviklet, kan vi designe/indrette standen. Og med fokus på kommunikation i stedet for dyrt standmateriale får du mere effekt og sparer samtidig penge.

Graphicmaster udvikler kommunikation og designer messestanden ud fra den. Med et gennemarbejdet oplæg kan du henvende dig til udstillingsfirmaer og bede om et komplet tilbud – alt inklusiv – og direkte sammenligne deres tekniske løsningsforslag og priser

– fordi nu er ’katten sluppet ud af sækken’.

 

Du bruger forholdsvis meget på leje/køb og opbygning af smart og dyrt designet standmateriale, og ofte mangler der penge til målrettet kommunikation. Det gælder om at skabe et stærkere sammenhæng i salgsbudskabet før, under og efter messen.

 

 

Effektiv messedeltagelse før, under og efter messen

FØR

• Workshop med fastsættelse af tema, målgruppe og udbytte.

• Udvikling af temaet’s budskaber og stil samt udvælge medier

• Udvikling af kommunikation på standen samt udforme standdesign

• Licitation af standprojekt ud fra færdigt bearbejdet oplæg
(Gør komplette tilbud fra messefirmaer sammenlignelige)

• Diverse invitations-/kampagnematerialer udsendes og implementeres
– både på tryk og online

• Messepersonalet ’varmer op’ til messen
(Er det til kundepleje eller nysalg?)

 

Under

• Brug messens reklamemedier udfra en fastlagt mediastrategi
(bannere, posters, online-markedsføring i selve messecentret etc..)

• Anvend events

• Anvend pressecenter på messen og generel PR

• Demonstration af produkter / afholde seminarer

• Dataopsamling af potentielle kunder

• Research af konkurrenter
(Aftal hvem der gør hvad og hvornår)

 

Efter

• ”Tak for besøget”-kampagne
(Udsendes straks efter messen)

• Hurtig opfølgning af konkrete henvendelser

• Opdatering af relevante kundedata i eget CRM-system

• Opfølgningskampagne 
– Direct mail enten via email (kun hvis modtageren har givet lov) eller på tryk

• Evaluering og start forberedelse til næste messe

 

Spar på ”søm og skruer”

Før du overhovedet kontakter et messefirma og sætter gang i mange timers briefing, præsentations- og kontakttid, så tag først et møde med Graphicmaster. Der kan være måder, hvor du øger udbyttet ved at omlægge din målrettede indsats og spare timer.

Via en workshop afdækkes jeres målgruppe og der udvikles det bedste budskab til kommunikationen, der skal fortælle om jeres kompetencer hos målgruppen. Ved at udforme det rigtige budskab og standdesign før kontakten til messefirmaer, så har du det bedste sammenligningsgrundlag mellem totalpriser  – inklusiv skilte med kommunikation.

 

Standen er ‘blot’ endnu et reklamemedie

Det er korrekt.
Din stand kan sammenlignes med en annonce eller en brochure. Det er et medie på samme vilkår. Du kan vælge stor, lille eller anderledes. Forskellen er blot, at standen er et medie, hvor du fysisk møder dine potentielle kunder – altså et 3D medie..

Budskabet sælger mere end dyr og speciel standopbygning. Derfor bør standen tage udgangspunkt i synlige budskaber i tekst og billeder. Så er resten op til jeres velforberedte salgsteam.

 

 

  • ' Cokies

    HVAD ER COOKIES:

    Cookies er en lille datafil, som websider gemmer på din computer, tablet eller andet anvendt elektronisk udstyr. Det sker for at kunne genkende din  computer, næste gang du besøger  websiden.

     

    Cookies er en  nødvendighed for at du får den optimale brugeroplevelse. BEMÆRK: Ved at forblive på vores webside accepterer du automatisk brugen af vores cookies.

     

    COOKIES BRUGES TIL:

    Cookies anvendes  til trafikmåling og statistik. Det betyder, at  datafilerne indsamles med det formål  at registrere antallet af besøgende og efterspurgt indhold.

     

    Ingen oplysninger af personlig karakter gemmes, da vi alene indsamler information for at give bedre brugeroplevelser på websiden.

     

    Den indsamlede data videregives ikke til 3. part. Skulle du alligevel ønske at slette dine cookies, kan du gøre dette under indstillingerne i din browser.  Gør du det, skal du være opmærksom på, at nogle funktioner og elementer på websiden  ikke længere vil fungere.