Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi
Tiden går og har vi tid nok i verden til at vente?
Lille budget – behov for stor opmærksomhed.
Så kort kunne det siges, da opgaven blev stillet til Graphicmaster. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi skulle deltage på COP 15 topmødet i København og havde behov for noget materiale til uddeling som skabte fokus på den viden som hele centeret havde opbygget gennem årtier gennem test, netværk, studier og et veludbygget netværk ud i hele verden.
Hvordan skabes opmærksomhed?
Ja, løsningen ses til venstre. Hvilket tidspilde er det ikke at spise en dejlig varm tomatsuppe med en gaffel. Gaflen er symbolet på de tøvende beslutninger og de mange forgæves forsøg på at udvikle nyt og anderledes. Hvorfor ikke bruge den viden og erfaring som allerede er til stede hos bl.a. Nordisk Folkecenter.
I folderen er centeret symboliseret med skeen. De har den rette viden. Den skal blot bruges. Så lykkedes meget på kortere tid.
I samarbejdet med KontOrdet.dk udformedes en enkel A5 folder på 4 sider, der skabte opmærksomhed men samtidigt forklarede løsningen.
Enkelt, ligetil – og til et overkommeligt budget.